Her er chancen for at kigge nærmere på den estiske strikketeknik Roosimine, som kort fortalt er en blanding mellem vævning/broderi/flerfarvestrik/Gobelinstrik. 

Lyder det som noget af en cocktail, så frygt ikke, dagens underviser, Stine Hoelgaard Johansen, vil guide dig stille og roligt gennem teknikken og dele ud af sine tips og trick knyttet til denne teknik, foruden af vise eksempler på hvor og til hvad, teknikken kan bruges.

Du medbringer: Garnrester, et bundgarn (ca. 30 gr), gerne en uldkvalitet til pinde 4 - 4½. Derudover skal der bruge 3 - 4 forskellige farver mønstergarn. Mønstergarnet skal gerne være dobbelt så tykt som bundgarnet. Eller det kan være bundgarnet som lægges dobbelt. Eller det kan være en tynd kvalitet som lægges 3 eller 4 dobbelt. Der kan også medbringes lidt effektgarn, tyk mohair, glimmer, bouclégarn. 

Rundpinden skal matche bundgarnet. Den skal være 60/80 cm lang, da vi strikker Magic Loop. 

NB! Rundpinden skal være af nyere dato. De gamle i metal med stive wire dur ikke.

Du kan se meget mere til Stines arbejde på www.stinehoelgaard.dk eller på Instagram @stinehoelgaard

Workshoppen afholdes lørdag d. 3. oktober 2026 kl. 14-16.30 i Fyrgårdens Anneks.

Du kan købe din billet her